Detaljer

DrewsensDrewsensDrewsens

Hvis du har lyst til at lave mad i høj kvalitet hvor godt håndværk, lokale råvarer, hygge og afslappet stemning er i højsædet, så er dette jobbet for dig. 

Vi søger en dedikeret kok/ køkkenmedarbejder til vores hyggelige spisehus midt i Odenses centrum.

Om Drewsens Livsstil & Spisehus

I hjertet af Odense, kan du besøge vores smukke spisehus i den nyrenoverede gamle bank hvor Bang & Olufsens butik og showroom mødes med restauranten og skaber et moderne udtryk og en unik stemning.
I vores hyggelige udeområde ved parasollerne kan du mærke torvets puls og bylivet samtidig med at du nyder en kop kaffe, nogle af spisehusets retter eller en øl/ glas vin fra menukortet, som indeholder et godt udvalg af nøje udvalgte specialiteter.

På Drewsens Spisehus er vi passionerede omkring den gode oplevelse, håndværk og kvalitet og værdsætter vores tætte samarbejde med vores leverandører og de gode lokale råvarer.

Vi serverer blandt andet delevenlige retter både til morgenmad/ brunch, frokost og middag, så der er rig mulighed for at hygge sig mens man udforsker Spisehusets menukort.
På Drewsens Spisehus er der mulighed for at afholde selskaber, vi sørger for at danne rammerne om den perfekte aften.

Om jobbet

På Drewsens Spisehus bliver du en del af et sammentømret team som både ved hvordan man har det sjovt, men også kan løbe stærkt, når der er travlt.

  • En arbejdsplads hvor vi udviser faglig stolthed og gerne vil være noget for vores gæster.
  • Et arbejdsplads i historiske lokaler hvor du kan mærke byens liv.
  • Et job hvor du har mulighed for at sætte dit aftryk på menuen.
  • En arbejdsplads hvor vi taler ordentligt til hinanden og bakker hinanden op.
  • Et job hvor du bliver set, hørt og respekteret.
  • En arbejdsplads hvor vi vægter frihed under ansvar.
  • Vagtplan og ordnede forhold.

Om dig

  • Du har styr på dit håndværk.
  • Du er passioneret omkring mad og går ikke på kompromis med råvarerne.
  • Du er kreativ og åben for nye ideer.
  • Du er åben, positiv og god til at kommunikere.
  • Du er en teamplayer.
  • Du er enten uddannet kok/ gastronom eller har erfaring fra lignende arbejde.

Hvis jobbet lyder som noget for dig, kan du ansøge her.
Skriv “Att: Torben Nielsen, ansøgning kok/ køkkenmedarbejder” i emnefeltet og vedhæft dit CV og andet relevant materiale.

Vi afholder samtaler og ansætter løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Drewsens Spisehus
Flakhaven 1 st.
5000 Odense C

www.restaurantjob.dk