Detaljer

BandholmBandholmBandholm

Hvis du brænder for mad og vil være med til at åbne et nyt gastronomisk kapitel på historiske Bandholm Badehotel, så er det jobbet for dig.

I forbindelse med genåbningen af hotellet, og ambitionerne fra den nye ejerkreds, søger vi kreative og driftige kokke/ køkkenmedarbejdere på fuldtid og deltid, der er kvalitetsbevidste og ambitiøse.
Du og kokketeamet skal kunne inspirere og begejstre og lave mad som man vil rejse langt efter.
Du skal kreere lækker og smagfuld mad til gourmetrestauranten og til vores mange selskaber og konferencer.

Om Bandholm Badehotel

Her er solstrejf, bølgeskvulp og luksuriøs hygge. Det er netop dét, der er kendetegnende for den særlige, danske tradition at bo på badehotel.

Vi kræser om jeres måltid med bæredygtige råvarer fra Sydhavsøerne, Smålandshavet byder på et forfriskende dyp fra Danmarks ældste badeanstalt, og sidst på aftenen sørger den lollandske stjernehimmel for at lulle jer i søvn, som gæster er blevet det her i mere end 300 år.

For lige her på Bandholm Havn lå oprindeligt en kongeligt privilegeret kro, der allerede i 1692 bød handlende velkommen, når rejsen gik gennem det lollandske vand og land.
Her hviler nu det smukke, hvide badehotel, der i 1886 afløste den aldrende kro, og som vi i dag byder vores gæster velkommen til.

Gennem tiden er mange ting på Bandholm Badehotel ændret, men meget er også det samme.
Og selvom vores historie er lang, er den er kun lige begyndt.

Om jobbet

  • Et udfordrende job, hvor du får mulighed for at være med til at genskabe et af Danmarks ældste badehoteller.
  • En arbejdsplads hvor du får muligheden for at udleve dine gastronomiske drømme.
  • En arbejdsplads med ambitioner, visioner og fælles mål.
  • En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på frihed under ansvar.
  • En arbejdsplads hvor du bliver set, hørt og respekteret.
  • Vagtplan og ordnede forhold.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • På vores ’BB Academy’ sikrer vi at dine kompetencer bliver stærkere, hvor vi opkvalificerer, inspirerer og kigger på trends til fremtidens gastro- og hoteloplevelser.

Om dig

  • Du trives i et travlt arbejdsmiljø med mange forskellige opgaver.
  • Du har styr på dit håndværk.
  • Du udviser faglig stolthed og går ikke på kompromis med hverken råvarer eller anretning.
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lade dig inspirere.
  • Du har lyst til tænke i nye retninger og lære.
  • Du er åben, positiv og en teamplayer.
  • Du er enten uddannet kok/ gastronom eller har erfaring fra lignende arbejde.
  • Du har bopæl indenfor en rimelig pendler afstand til Bandholm. Alternativt kan vi i en opstartsperiode stille overnatningsmulighed til rådighed.

Hvis jobbet lyder som noget for dig, kan du ansøge her.
Skriv “Att: Lise Linneberg-Agerholm , ansøgning kok/ køkkenmedarbejder” i emnefeltet og vedhæft dit CV og andet relevant materiale.

Vi afholder samtaler og ansætter løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Bandholm Badehotel
Havnegade 37
4941 Bandholm

www.restaurantjob.dk